onsdag den 26. september 2012

Kunne jeg ikke lige så godt have gjort det her uden computer?

Det sker for mig - og måske også for dig: efter min forberedelse eller efter et undervisningsmodul tænker jeg at det jeg fik planlagt egentlig ligeså godt kunne være gjort uden computer, eller i værste fald - eleverne brugte deres computere til alt muligt andet end den faglige opgave.

Hvorfor?
For mig ligger svaret altid netop hos mig selv: jeg er et produkt af alle de år jeg har undervist uden computere i klasselokalet, og det er ikke altid naturligt for mig at tænke den ind. Jeg har mine rutiner og praksisser, og de er ikke nemme at ændre.

Hvordan kan man løse det problem?
For det første er det ikke altid computeren skal bruges! Hvis den ikke skal bruges, så bed eleverne lukke den.
Lav aktiviteter hvor fokus er rettet mod tavlen, mod dig som lærer, mod de andre elever. Er der behov for noter til aktiviteten, så tænk dem ind alternativt:

  • bed én elev tage noter i dag
  • lad en mobil gå rundt og optag og upload diskussionen, så eleverne kan genhøre det der blev sagt
  • brug fem-ti minutter i slutningen af timen på at samle op og skrive noter
  • lad eleverne opsummere timens væsentligste pointer som lektie til næste gang
  • osv
For det andet, så vær bevidst om at tilrettelægge dine arbejdsopgaver sådan at eleverne skal bruge computeren fagligt. Dvs, sørg for at de producerer noget. Det kan selvfølgelig helt basalt være noter, men det kan jo også være et slide med de væsentligste pointer, en film, en lydoptagelse, en faglig kommentar på en blog osv.

Når eleverne arbejder i grupper, så lav et produktkrav, som de skal stå til ansvar for bagefter overfor dig, og de andre elever - igen kan det være alt fra et dokument til en podcast.

For det tredie, så accepter at en del af det eleverne arbejder med på computeren ikke er fag-fagligt, men snarere alment dannende og studieforberedende. Lær dem at anvende computeren som værktøj. Og lær selv gennem de værktøjer, smarte fif og genveje dine elever har kendskab til.

søndag den 2. september 2012

At læse på skærm

At læse længere tekster på en skærm kræver træning og tilvænning, hvis man er vokset op med papir og bøger!

Der er mange forstyrrelser, hvis man læser en hjemmeside fx: reklamer, links, billeder, film, farver mm, og det kan være svært at holde sig på dydens smalle sti og starte i øverste venstre hjørne og slutte i nederste højre.

Vi er også vant til at røre ved papiret når vi bladrer, og mange kan lide at 'læse med en blyant': understrege, lave streger og noter osv.

Kan man så det, hvis man læser elektronisk? Ja! Bortset fra at røre ved papiret, så kan man, og vi kan også arbejde med at gøre vores elever til mere effektive læsere.

Men først lidt om hvorfor jeg overhovedet synes det kan være en fordel at sløjfe papirudgaverne:

  • Man sparer papir, og tid, ved ikke at skulle kopiere stakkevis af tekstsæt.
  • Teksterne bliver ikke væk - de ligger online, og de kan også ligge på elevernes egne private computere, tablets eller smartphones.
  • Du kan nemt finde 'den der kopi af Carverteksten' - både i ren og frisk udgave OG med dine noter fra tidligere.
Nu til nogle konkrete råd og redskaber!

Scannede tekster:
  • Gør dig umage med at give dine elever - og dig selv- ordentlige, overskuelige pdf-filer i stedet for kopier fra bøger. Anvend kopimaskinernes bogscanningsfunktion, så du får siderne kopieret én ad gangen uden sort kant - præcist som du læser dem i en bog - før du scanner dem. Blæs dem evt op til A-4 størrelse, så de bliver endnu mere læsevenlige. Det tager lidt længere tid, men det er besværet værd.
  • Lær eleverne 'at læse med en blyant'. I pdf-læsere er der oftest en funktion der muliggør noter og understregning, som det fx ses i Adobe reader herunder. Vær dog opmærksom på, at det ikke er alle pdf-filer, man kan understrege i.

  • Vil du bruge en tekst fra nettet kan du kopiere teksten ind i et dokument (fx Google Docs). Der er ofte noget redigeringsarbejde forbundet med at gøre det, men du har til gengæld mulighed for at tilføje sidetal. Også her har eleverne mulighed for at tilføje kommetarer og understrege - og selvfølgelig skrive direkte i dokumentet.
  • Du kan også åbne en tekst fra nettet i et læseværktøj, fx pocket eller readability. Begge kræver en konto, men resultatet er rene, pæne sider uden fnidder rundt om.  I begge værktøjer kan man arkivere teksterne og downloade dem, så man har dem til evt eksamen, eller hvis de forsvinder fra nettet. Man kan også tilføje tags (stikord), så man lettere kan finde tekster igen. Prøv at se eksemplerne på den samme side i 'rå' online udgave, i pocket og i readability.
Kilde:  http://www.pro-english.ru/articles/120/
Samme tekst i vist i readability

Og her vist i pocket

  • Man kan også tage noter og skrive kommentarer i en onlinetekst og gemme den til senere, fx ved hjælp af annotary. Også her opretter man en konto, og det smarte er at man kan gemme den fine pocket eller readability-udgave af teksten i annotary og lave noter og understregninger i den. Se hvordan det ser ud her:
Teksten gemt først i readability, dernæst bearbejdet i annotary
         Man kan også lave mapper i annotary, så websider anvendt i et bestemt fag eller forløb ligger 
         samlet. Meget ordentligt!

  • Readability og pocket fås som apps til tablets eller smartphones også. Der er altså ingen undskyldning for ikke at lave lektier, fordi man sov hos sin kæreste og havde glemt papirerne/computeren/laderen :).