Nyt socialt netværk: SysOp Sophos

Fredag den 5. juli - dagen efter independence day - lanceredes et nyt socialt netværk. Det er foreløbig for de få, det er et frit svævende open source netværk. Svævende i den varme opvind fra det store kommercielle og amerikansk dominerede internet. På dansk - og lavet af danskere.

      For et moderne menneske der lever og lærer på nettet er privatliv og netværk ikke altid to sider af samme sag. Det er blandt andet det der ligger bag det nye sociale netværk fra Danmark - SysOp Sophos: http://scrml.org/sysop/ 

Troværdigt og privat

SysOp har til hensigt at skabe et ikke kommercielt socialt netværk - det er open source baseret og alle medlemmer kan derfor potentielt se systemet i kortene - hvilket giver en sikkerhed, der minder om wiki-tankegangen fra andre steder på nettet: selvom du ikke selv kontrollerer systemet, er muligheden der - og andre brugere hjælper dig. Sysops er da også netop navnet på administratorer på Wikipedia http://en.wikipedia.org/wiki/Sysop. Folkene bag sitet lover, at brugerdata aldrig bliver solgt, samt at projektet selv forbliver på deres hænder. Således skriver netværket sig ind i kampen om troværdighed og autoritet på internettet.

Virkeligt netværk

Sitet er ret plastisk i sin funktion: Der er hentet funktionalitet fra Facebook, Twitter, Google og en række andre sociale medier - og det er således op til brugerne at "sample" deres egen brugeroplevelse. Der er stort fokus på ordet netværk - også i den forstand, at der lægges op til fysiske møder brugerne imellem. I en tid hvor Facebook på det nærmeste er ved at drukne i succes, og hvor alternative platforme vinder frem, skaber SysOp en mulighed for at komme i reel, privat dialog. http://www.huffingtonpost.com/2013/05/21/teens-facebook-pew-study_n_3313812.html. 

Muligheder

SysOp kan som sagt bruges på mere end én facon, og det er op til brugeren / brugerne selv at sammensætte pakken. Der er elementer, man genkender fra andre sites: chat, grupper, video- og link-deling. Man kan selvfølgelig sende og modtage venneanmodninger og vælge at følge folk som på Twitter. Samtidig kan man dog åbne op mod omverdenen, fx via en indbygget blog-funktion. 

     I projektarbejde, undervisningssammenhæng eller lignende kunne man således her have en platform, der er mere didaktisk opbyggelig og mere privat end for eksempel Facebook, der jo reelt bruges til megen undervisning, simpelthen fordi det er bekvemt på grund af sin store udbredelse. Projekt-grupperne vil kunne have deres eget rum undervejs i processen og så udgive det som blog, når det er færdigt.

/Casper

Pure text værktøj

I en tid hvor man dagligt klipper og klistrer tekst fra nettet, fra de sociale netværk - og fra elektroniske filer af alle andre afskygninger - er det rart ikke at bøvle for meget med formatteringen. Derfor min varmeste anbefaling af dette lille program til PC: http://www.stevemiller.net/puretext/
Det gør kun det det lover - fjerner formatteringen på den tekst der er i udklipsholderen på din maskine. Simpelt - og hurtigt.
/Casper

Skærmlæsningens udfordringer

Siden jeg første gang læste Nicolas Carrs artikel Is Google Making Us Stupid? har jeg været ret optaget af hvordan det at læse på skærmen kan gøres til en produktiv oplevelse for eleverne gennem værktøjer der 'renser' teksten for reklamer, giver mulighed for at understrege og skrive kommentarer samt gemme et samlet sted, hvilket du kan læse om i et tidligere indlæg.

Alligevel oplever jeg ofte, at mine elever ikke altid tager noter direkte i det materiale vi arbejder med, og ofte hører jeg dem også give udtryk for at de hellere vil sidde med det på papir. Og det vil jeg faktisk også instinktivt selv, selvom jeg er vild med alle fordelene ved at kunne arbejde med materialet digitalt.

For nyligt læste jeg så den yderst oplysende artikel The Reading Brain in the Digital Age: The Science of Paper versus Screens, og jeg begynder så småt at forstå hvorfor det ikke er nok for hverken mig eller mine elever at kende til og bruge de digitale værktøjer i processen. En af pointerne i artiklen er at vi simpelthen har brug for den fysiske bog eller tekst i forhold til at røre ved den, bladre, orientere os geografisk ('det stod øverst på en venstre side' fx) osv for at absorbere det vi læser.

Hvordan kan vi som undervisere tackle de udfordringer skærmlæsningen stiller vores elever overfor? Hvad kan vi gøre konkret, og hvordan kan vi bevidstgøre eleverne om skærmens muligheder og begrænsninger og hvad de kan gøre for at få maximalt udbytte af den tid de bruger på at læse på skærmen?

Min næste serie af blogindlæg vil fokusere på netop forholdet mellem skærmtekst og læser, og kommentarer og inputs er mere end velkomne!

Hvad gør du?

Dit, mit eller vores 4: fælles mind-maps

Jeg er en stor fan af mind-maps til at skabe overskuelighed over materiale - enten i en enkelt tekst eller over et forløb - og jeg sætter gerne mine elever til at lave dem sammen.

Der findes forskellige værktøjer til at lave mind-maps i, og de har alle sammen nogle svagheder af en eller anden karakter. Deres velegnethed afhænger meget af hvad man skal bruge dem til, hvor mange der skal arbejde om at lave dem, og hvordan man har bruge for at forbinde 'boblerne'.

Det gode ved dem er at de er dynamiske og kan udvides og ændres når man har brug for det, og de kan gemmes og deles - enten via links, indlejring eller download.

Mit absolutte favorit værktøj i øjeblikket er Popplet, hvis eneste svaghed er at man kun kan lave 5 gratis og ellers må ud i en betalingsløsning. Jeg har foreløbigt løst dette problem ved at lade eleverne oprette mind-mappet på skift og invitere resten af gruppen eller holdet til at arbejde med på det. Derefter kan man linke til det i Lectio, på et website, i en blog, osv. Til gengæld kan der indsættes billeder og links, der kan trækkes streger mellem boblerne ('popples') på kryds og tværs, og man kan kommentere andres popples. Det bedste er dog at det er virkeligt nemt at bruge, er smidigt og intuitivt og fremstår lækkert og enkelt.

En smart lille feature er at man kan vælge at lade navnene på dem der har skrevet en popple være synlige, så man nemt kan følge op på den enkelte elevs inputs, rette evt fejl, eller stille målrettede spørgsmål. Det bliver på den måde også synligt hvem der har bidraget i dagens arbejde, samt på hvilket plan. Et andet lille trick er at bede grupperne samle deres popples i en bestemt farve når de mener de er færdige. På den måde kan både lærer og de andre elever nemt og overskueligt se om alle grupper er ved at være der.

Det er for mig en fornøjelse at se elevernes popplets vokse frem - et sandt billede på aktivitet.

Eksemplet nedenfor er baseret på en tekst og startede med et popple med 6 faste ord. Hvert gruppemedlem skulle til hver af disse tilføje tekst, et link og et billede.




Popplet findes også som en app til ipad.

Og én blev til to

Som den lejlighedsvise læser har kunnet erfare, har det knebet for undertegnede at tilføje bloggen indlæg i noget der kunne nærme sig et flow.

Derfor er det mig en stor glæde at bloggen har fået en medforfatter, så gryden kan komme i kog. Velkommen og tak til min kollega Casper Licht for tilføjelsen.

Bloggen ændrer derfor udseende i den kommende tid og får et bredere indhold. Vi håber I kan lide det.